Jeg er nu nået til uge 18 (17+6) og nu er det helt sikkert at jeg kan mærke at der er liv derinde i maven. I påskeferien var der også noget. Det var godt nok meget tidligt men det var helt anderledes end noget jeg nogensinde har mærket før. Det var bare et lille blob mens vi sad i bilen på vej ud til Allan og Camilla i Grenaa. Derefter er der gået indtil nu før der var noget sikkert igen. I går da jeg sad ved computeren kom der lige pludselig et kæmpe blob. Det er også som om jeg svagt kan fornemme om der generelt er masser af aktivitet eller om den hviler eller sover så det er lidt hyggeligt.
Det bliver spændende hvornår Daniel kan være med til at mærke at den sparker for lægen konstaterede i tirsdags at moderkagen ligger på forvæggen af livmoderen så det kan jo godt være det varer en del tid endnu. Indtil videre må jeg jo bare fortælle om det...
I tirsdags hos lægen på Rigshospitalet fik vi også taget hul på snakken om fødsel og amning. De synes at hvis jeg ikke har en fornemmelse af at der er direkte sammenhæng mellem fysisk anstrengelse og scleroseattakker hos mig så vil det bedste for mig og barnet være at jeg føder normalt. Hun sagde at der er meget mere helingsproces for kroppen ved et kejsersnit og da jeg føler at infektioner og lignende belastninger er det værste for min krop så er jeg indtil videre enig med hende i at jeg må forsøge at føde normalt. Det er nemlig sådan at de vil holde meget nøje øje med mig og hvis ikke alt går fuldstændig efter bogen så skifter vi kurs lige med det samme og så laver de et kejsersnit. Hun sagde også at det vil være en god idé hvis jeg bliver smertedækket så godt de kan så jeg ikke skal blive træt fordi jeg har ondt. Så det er noget med at få en epiduralblokade med det samme. Så er den jo også lagt hvis det kommer til et kejsersnit så det lyder jo meget fornuftigt... Hun sagde også at det ikke er meningen at jeg skal rende rundt og være i optakt til fødsel i flere dage. Så må de nok også skride ind for ellers får jeg jo ikke min nattesøvn. Det lyder jo også rigtig godt så jeg er faktisk nogenlunde tryg ved det som det er nu. Men det bliver spændende at se hvordan og om det ændrer sig mellem nu og september...
fredag den 18. april 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Tillykke med de mange blob du føler! Det er dejligt. Nyd dem mens de stadig er hyggelige - de kan godt blive lidt mindre hyggelige til sidst. I hvert fald hvis man render rundt med en kæmpebaby som Elias inde i maven...
Glæder mig til at følge med på jeres blog :)
Er der forresten snart nyt omkring kønnet???
Tak tak. Ja jeg regner også med bliver en helt anden historie når det er noget med albuer, knæ og fødder der kommer til at stikke ind i mig indefra... Så kan det der med nattesøvn nok godt gå hen at blive en udfordring... Heldivis er der ikke nogen af os eller vores søskende der var særligt store som nyfødte så vi kan jo håbe på at det er noget som går i arv...
Næh ikke noget nyt om kønnet men vi troede jo at de ville lave gennemscanningen sidste tirsdag og kigge på det der. Vi fik lige lov til at hilse på. Det gør de vist hver gang når man er derinde når man er i et særligt forløb virker det til så det er jo hyggeligt. Vi får først scanningen d.7./5. dagen inden første jordemoderbesøg. Så det var endnu en fridag til Daniel hvis han får byttet sin aftenvagt... Det klager han vist ikke over ;-)
Ser også ud som om I har haft en super weekend. Det har jo været fantastisk vejr!
Send en kommentar